|
|
Til et udsnit af de enkelte folketingspartiers medlemmer m fl.
19.oktober 2011
Forslag til skattefeform om indførelse af a’contoskat som del af den fremtidige beskatning af de pensionsopsparinger, der gennemføres med skattefradrag for senere indkomstbeskatning ved pensionsudbetalingerne.
Det er en kendt sag, at landet sammen med de fleste lande i den vestlige verden er inde i en økonomisk krise herunder en bankkrise, og at det kræver snilde ikke mindst i folketinget for at være med til at bringe landet gennem denne krise på den lempeligste måde og således, at den opleves som hensigtsmæssig for de fleste danskere.
Den politiske mudderkastning der synes at præge både regering og opposition præger folketingets arbejde mere end godt er, og mon ikke at befolkningen efterhånden er trætte af at høre på regeringens noget søgte forklaringer om, at de har overtaget en kasse med et underskud på 65 milliarder kroner, som ikke mindst skulle skyldes ufinansierede skattelettelser givet af den tidligere regering.
Der er næppe tvivl om, at landets finanser afspejler de tiltag, som tidligere regeringer har besluttet og som i den nærmeste fremtid vil afspejle, hvad den nuværende regering har besluttet sig for at overtage uændret.
Tilsyneladende som en slags kovending indfører den socialdemokratiske regering nu det faste princip, at der ikke må afholdes udgifter, med mindre det er vedtaget, hvorledes midlerne dertil fremskaffes.
Princippet lyder ganske sundt i det omfang, at det på sigt også er hensigtsmæssigt, men som et fast princip vil det på felter gøre regeringen ret så handlingslammet.
Jeg kan sagtens forestille mig situationer hvor det endda vil være det mest fornuftige med “investeringer” og senere “inddækning”, men lad dette ligge her og nu.
Jeg har gennem mange år undret mig en del over, at der i forbindelse med pensionsopsparinger ikke foretages a’contobeskatning men, at det offentlige afventer med at få pensionsskatten i kassen til mange årtier efter, at opsparingerne er foretaget.
Hvert finansår præges indtægtmæssigt for det offentlige af, at de får indkomstskattegrundlaget reduceret med de pensionsindbetalinger, som skatteyderne beslutter sig for at foretage, og dette ikke mindst, da dette slet ikke er nødvendigt for det offentlige.
Det er sikkert ganske hensigtsmæssigt, at der indrømmes skattefradrag for pensionsindbetalinger, og dette princip kunne sagtens bibeholdes samtidig med, at pensionsindbetalingerne belægges med en a’contoskat.
De indeståender, der derefter kommer til at stå på pensionsopsparingskontiene vil naturligvis være reduceret med de a’contoskatter, der årligt tages af indbetalingerne, men det ændrer ikke ved, at det offentlige i forbindelse med pensionsudbetalingerne omregner de aktuelle nettoindeståender til bruttoindeståender (før a’contoskat) og beregner, hvad skatten ville have været, hvis opsparingerne havde været uden a’contoskat.
Den skat der så skal opgøres for den enkelte opsparer vil være den pågældende skat med fradrag for, hvad der allerede er indeholdt a’conto.
Indfører man a’contoskat efter dette princip, så vil det nok være hensigtsmæssigt, at det offentlige indestår for, at udbetalingerne fra pensionsopsparingerne ikke vil blive større eller mindre end uden denne a’contoskat.
Det lyder måske lidt indviklet, men det lader sig gøre således, at det ikke “rammer” den enkelte skatteyder, medens det offentlige løbende slipper for at stå parat med de mange penge for dækning af de skattemæssige fradrag for indbetalingerne.
Umiddelbart ser det ud til, at pensionsindbetalinger alene til rateforsikringer ligger på omkring 15 mia. kr. årligt.
Skattefradragene deraf har vel en værdi af måske 7 mia. kr. og dette pilles der ikke ved.
Det offentlige kunne så opkræve f. eks. 30% i a’contoskat og få en væsentlig del af den manglende indkomstskat hjem i indbetalingsåret eller måske 4,5 mia kr.
Jo højere a’contoskatten bliver sat (indenfor hvad der kan forventes med hensyn til den endelige skat), jo mindre er der behov for at opretholde begrænsninger i form af lofter for de årlige indbetalinger.
Summen af de samlede pensionsopsparinger, der henstår i pengeinstitutter og fonde andrager sikkert 3-cifrede milliardbeløb, og disse midler er de pågældende pengeinstitutter sikkert grumme tilfredse med, at det offentlige har bidraget til med omkring det halve af beløbene, ligesom de pågældende pengeinstitutter sikkert vil blive noget utilfredse med, hvis disse “indlånsdele” måtte blive beskåret af løbende a’contoskat.
Spørgsmålet for folketinget er imidlertid, om det hellere vil lade pengeinstitutterne “arbejde” med pengene, eller selv at tage stilling til, hvad midlerne skal anvendes til.
Står det så galt til, som regeringen påstår, så synes jeg, at det er på høje tid, at der ændres i beskatningen af pensionsopsparingerne således, at presset på de offentlige kasser dæmpes ved betydelige a’contoskatter.
Skatteretligt er grundprincippet fra statsskattelovens side, at man får fradrag for udgifter til erhvervelse, vedligeholdelse og sikring af indkomsten.
Dette princip følges imidlertid ikke ved pensionsordninger.
Uvist af hvilken grund er det vedtaget således, at skattefradrag gives uden, at der er afholdt nogen udgift, men alene er foretaget en langsigtet investering, og det burde derfor være ganske rimeligt, at det offentlige forsøger at få en betydelig del af skatten, der ellers først kommer ved pensionsudbetalingerne i kassen, allerede ved pensionsindbetalingstidspunkterne.
Afslutning:
Der er tale om virkeligt store milliardbeløb, som folketinget kan vedtage skal underlægges a’contoskat, og dette uden, at det berører de nettoudbetalinger af pensioner, som pensionsopsparerne får.
Det må man vist med rette kunne kalde for en Win-Win-Situation .
Vedhæftet findes regneark, dels i source kode og dels som PDF-fil. Regnearket viser eksempler på pensionsopsparinger med og uden a’contobeskatning.
Regnearket er ikke forfinet særligt dybt, men indeholder muligheder for at der kan “leges” med de indsatte forudsætninger, så som ved ændringer af a’contoskattesatser, tilvækstprocenter, og Indkomstskatteprocenter ved udbetalingerne.
De to eksempler – efter de to forskellige principper – ender selvsagt med, at skatteyder får præcist samme beløb udbetalt.
Det er mit beskedne håb herefter, at regeringen standser med sin klynken over, at kassen er tom, og at dette fremføres som grunden til, at de faktisk har valgt ikke at gennemføre en væsentlig del af 2 af partiernes valgprogrammer.
Med venlig hilsen
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – -
Nedenfor er indsat dels regnesksemplet som medsendt de pågældende e-mails og dels sere opdateringer deraf.
Som PFD-fil:
Som Regnearksfil:
Som PFD-fil:
Som Regnearksfil:
Vanetænkningens tid er forlængst forbi.
Jeg vil med nærværende påpege, at midlerne som regeringen påstår ikke slår til for at dække de mange, nu ikke gennemførte valgløfter, faktisk har ligget og forsat ligger lige for fødderne, parat til blot at blive samlet op, og dette ikke i mindre millionbeløb men på sigt op til 3 cifrede milliardbeløb.
Det er nærmest beskæmmende hvorledes regeringen klynker over påståede finansielle problemer, når en stor finansieringskilde kan bruges uden, at det koster skatteyderne en krone.
Regeringen har brugt de første dage til mange gyldne løfter og bortforklaringer, ikke mindst om deres under valget fremsatte valgløfter, der “desværre” ikke kunne gennemføres nu efter at det stod de 2 socialistiske partier klart, at hver af disse ikke fik 90 mandater. (Det var vi mange der vidste længe inden valget blev udskrevet.)
Mærkesager med socialistisk signalværdier har vi hurtigt kunne se eksempler på.
- Demonstration ved folketingets åbning af, at man havde folketingsmedlemmer i regeringspartierne, der end ikke besad almindelig pli og som ikke ville rejse sig, da kongefamilien trådte ind.
- Demonstration af den gammelkendte antiroyalistiske holdning som regeringen straks lægger frem til debat, med det klare mål at få Grundloven omskrevet for klart at få givet monarkiet begrænsede beføjelser i forhold til hvad grundloven indeholder i dag. Dette selv om Danmark har et velfungerende monarki uden problemer og som den altovervejende del af befolkningen ønsker at have, men som socialisterne nu tydeligt viser befolkningen at de vil bekæmpe.
- Demonstration af, at socialisterne og de radikale vil øge ulandsbistanden til 1% af BNP og dermed blive det førende land i Verden på det punkt, selv om landet efter HTS’s udsagn nærmest har en tom kasse, og der mangler penge til stribevis af sociale planer.
- Demonstration af mangel på samarbejdsvilje over midten, ved at lefle for EU og annullere den tidligere regerings aftaler om øget grænsekontrol.
- Demonstration af, at socialisterne så sandelig går ind for, at de statsløse palæstinensere skal have deres egen stat, hvor den tidligere regering og dermed nok hovedparten af danskerne gik ind for, at det er noget som kun kan ske via forhandlinger og efter enighed med Israel. Det socialistiske syn herpå er næppe nyt. Fra demonstrationer i Danmark har vi set, hvorledes ikke mindst SF-orienterede kraftigt bakkede palæstinenserne op.
Disse eksempler synes at udhule HTS fornemme ord om, at hun vil være statsminister for hele landets befolkning, med mindre der deri implicit lægges, at dette naturligvis skal ske, som det passer hende.
Stribevis af undskyldninger er suset gennem folketingssalen for, hvorfor regeringen ikke kan/vil gennemføre de valgløfter som de gik til valg på og forklarede vælgerne, at de ville opfylde hvis de fik regeringsmagten.
Det centrale i disse undskyldninger har været, at begge de socialistiske partier i regeringen tilsyneladende først efter valget har kunne tælle til 90 mandater.
Nu er det nok lidt mere kompliceret og forklaringen ligger nok i, at de radikale har taget for sig af retterne for at lade S og SF komme i regering, og med de radikales alternative skift til blå blok har S og SF nærmest været æggesyge for at tækkes de radikale for at få taburetterne.
Både S og SF’s leder udtaler efter valget, at de var særdeles stolte af regeringsgrundlaget.
Læser man indholdet og sammenholder det med valgløfterne for de enkelte partier, så synes stoltheden i al væsentligt alene at ligge i det faktum, at det er lykkedes S og SF at danne regering med de radikale og dermed lave en rød regeringsblok, som dog betegnes som en slags samarbejdsregering, der vil samarbejde med alle (der vil som regeringen vil – underforstået vel).
Regeringen har valgt at optræde som en kurator, der overtager et konkursbo.
Det er slut med ufinansierede udgifter, og for landet som helhed betyder det i regeringspraksis så, at man har kunne skubbe alle valgløfter, som de radikaloe ikke ville med til ind under manglende finansiering.
Det er nok noget af det mest ukloge som regeringen derved har valgt at gøre, for i den situation som Danmark står i gælder det om at handle klogt og ikke partipolitisk taktisk.
Det handler om at sørge for, at landet kommer godt igennem den krise, som startede for nogle år siden, og som langt fra er overstået og som skyldes den internationale situation.
Det seneste der er kommet frem i pressen er forslag om, at ATP financierer en tunnelbane rundt omkring København mod at oppebære afgift for brugen deraf, og andre pensionskasser er parat i baghjulet til lignende projekter for staten.
Københavns socialdemokratiske overborgmester klapper naturligvis i hænderne og vil angiveligt forhandle med sine regeringsvenner, om denne tunnel ikke kunne blive realiseret.
Forstår regeringen ikke hvorledes landets finanser stiller sig for det offentlige?. Jeg skulle næppe tro det.
Det offentlige har 3 cifrede milliardbeløb indestående i fonde, pensionskasser og pengeinstitutter, der kan besluttes udbetalt til det offentlige, uden at det skal betyde, at skatteborgeren får skåret i sin pension derved.
Årligt indbetales omkring 15 mia kr. alene på rateforsikringer. Penge som det offentlige medfinansierer i form af, at den skat, der ellers måtte hvile på indbetalingerne, medfinansieres fra det offentliges side i hele pensionsaftalens periode.
Når dette lader sig gøre for det offentlige, så skyldes det, at andre skatteborgere har måtte medfinansiere hvad pensionsopsparerne har fået skattefradrag for, og det er således både dine og mine penge, der bruges til at pensionsopsparerne kan spare op, og vore alle sammens penge henstår så på de konti som pensionsopsparerne har i pensionskasser, banker m.m. og dette lige til måske mange årtier senere, når pensionsudbetalingerne påbegyndes fra disse konti, og hvorved der så sker en vis beskatning af de udbetalte beløb.
Opsparerne skal så således først betale skat, når der udbetales fra ordningerne, og efter rigtigt mange år får det offentlige så en vis skat tilbagebetalt, der så kan lette på den tids finanslove.
Efter min mening er denne pensionsopsparingsordning ikke særligt gennemtænkt fra det offentliges side, for hvorfor skal andre skatteydere smide penge oveni de penge som pensionsopspareren selv indbetaler, når det offentlige sagtens kunne løse sin opmuntring til pensionsordningerne ved at tage f. eks. 30% i a’contoskat af alle pensionsindbetalinger, og ved pensionsudbetalinger at sikre, at opspareren får omregnet sin opsparing til fulde 100%, hvoraf der så beregnes skat (der så reduceres med den løbende indeholdte a’contoskat).
For ikke at det skal give alt for mange afgnavede negle på direktionsgangene i opsparingsinstitutterne, kunne det offentlige begynde med at opkræve 30% a’ conto af indbetalinger fra og med 2012, og derefter få tilrettelagt, hvorledes der a’contoafregnes for tidligere år.
For mig at se er det noget meningsforladt, at ATP, der i det store hele er statens midler vel for omkring 50%, skal bruges til vejbyggeri som ATP så får lov at beskatte borgerne for brug af.
Det er muligt, at der har stået socialdemokratiske tanker bag dannelsen af disse opsparingsfonde, der utvivlsomt har kunne give en vis magt, men mon der i 2011 vil være dækning for, at det offentlige skal lade skattepenge indefryse i mange årtier, når det offentlige lige så godt løbende kunne få i hvert fald en væsentlig del af skatten til at blive i det offentliges i kasse.
Jeg synes at det er særdeles urimeligt, at det offentlige forvalter skattemidler ved at medfinansiere private pensionsfonde m.m., når det aldeles ikke er nødvendigt, og mon ikke at der er mange og ikke mindst personer, der ikke har midler eller ikke ønsker at foretage pensionsopsparinger, der hellere end gerne ser, at det offentlige a’contobeskatter pensionsindbetalingerne, når og hvis det som påstået kan ske uden at der reelt pilles ved de fremtidige pensioner, som den, der opsparer til en sådan vil kunne få udbetalt efter skat.
Det er som om man har tænkt investeringer i f. eks. pensionsopsparinger på samme måde som anskaffelser af driftsmidler, hvor der gives fradrag for ved anskaffelserne og som ellers beskattes ved afkast alene.
Forskellen er, at der er tale om penge alene, der opspares, og baseret på opgørelse af nettoopsparing (efter a-contoskat) er det såre simpelt at beregne, hvad restskatten skal være, og så simpelt at det ikke kræver mere end en folkeskoleuddannelse at forstå.
Af socialisternes forslag, som de tilsyneladende ikke magter at finde umiddelbar finansiering til kunne jeg nævne:
- 5.000 kr. ekstra til pensionister (eller visse pensionister)
- Forhøjelse af kontanthjælp
- Bedre tandlægeordninger ikke mindst for pensionister
- Nedsættelse af pris for kollektiv transport for opmuntring til at lade bilen stå i større omfang.
- Igangsætning af renoveringsarbejder i det offentlige i større omfang.
Der vil sandelig være mange andre formål, som pengene kunne bruges til, og som man på en måde kan sige, at det er rimeligt at pengene bruges til, da det er samtlige, der har været med til det offentliges medfinansiering af pensionsordningerne.
Klynker regeringen efter nu at blive gjort opmærksom på, hvor let det er at finde milliarder af finansieringsbeløb, uden at nogen skal betale derfor, ja klynger over at landet fattes penge, så må den vel belæres om hvorledes de skitserede midler kan frigives og, at det alene kræver 90 mandater at beslutte sig derfor, (og ikke som nu foreslået af regeringen at 2/3 af mandaterne skal sige ja hvis det er om nærmere eftersyn af en minister.)
Danmark er et rigt land, med en god økonomi, og så sandelig ikke noget nært et fallitbo, som socialisterne nærmest gør en dyd af at fortælle vælgerne.
Socialisterne har efter min mening forsøgt at få Danmark til at fremtræde negativt det seneste årti, og alene det at vi stadigvæk fyldes med socialistisk propaganda om, hvor forfærdeligt den tidligere regering styrede landet har naturligvis en negativ indvirkning på udlandets opfattelse af Danmark.
Til regeringen dette:
Stands klynkeriet over, at der ikke findes midler til betaling af en lang række sociale udgifter ,
Mon ikke, at I bør få gjort noget ved det at hjælpe landet videre gennem krisen og så holde jeres utroligt kedelige socialistiske ævl for jer selv.
Vælgerne ved nok allerede, at I grundlæggende er mod kapitalisme og kongedømme, at I i nogen udstrækning ser rødt når det kommer til kongehuset
Sæt kikkerten for det seende øje, og tag fat på at få frigjort de milliarder af unødige skattepenge, som offentligheden efter histidig love har puget sammen i gigantiske 3 cifrede milliardbeløb.
Der er naturligvis en vis teknik bag det at reformere pensionsbeskatningen fra at ske ved udbetalingerne alne til at ske begyndende med a’contoskat ved de enkelte indbetalinger og med slutskat ved udbetalingerne, men SKAT vil sagtens kunne administrere tilrettelægningen og driften deraf.
Jeg har indsat et lille regneark hvori jeg har opstillet et eksempel på en pensionsopsparing, der eksempelmæssigt bygger på 5 års opsparing og derefter 6 års pensionsudbetalinger.
Det er vist både for hvorledes systemet ville være i dag, og hvordan dette ville være efter reformen.
Hvis man måtte være interesseret i selv at prøve at ændre variabler, så er regnearket indrettet således, at der kan vises hvorledes dette påvirker de to former (Der som påstået ovenfor, skal give præcist samme beløb i nettoudbetalinger til pensionsopspareren).
A’contoskatteprocenten kan varieres lovgivningsmæssigt, og bør ske under iagttagelse af, at denne skat ikke kommer til at overstige slutskatten, som denne ville være hvis der ikke var a’contoskat, der løbende fratrækkes de beløb, der årligt indskydes på pensionskontiene.
A’contoskatten skal naturligvis fordeles mellem stat og kommuner på samme måde som beskatningen fordeles i øjeblikket, dog bør det ske baseret på aktuelle forhold for de enkelte opsparingsår.
Der er afsat til forledes pensionsopsparingen øges/forringes gennem afkast, forvaltningsafgift, og eventuelle kurstab/gevinst (dette er i eksemplet samlet i et positivt eller negativt beløb).
Ved udbetalingerne er der mulighed for at indsættes varierende skatteprocenter . Måske større skatteprocent første år og senere lavere (hvor man måske er standset med indtægtsgivende arbejde).
Der er i eksemplerne en mindre difference, der sikkert skyldes forskellen mellem hvad der regnes procenter af. Det er for eksemplerne i midlertidig er så uvæsentligt, da en eventuel sådan bør tillægges/fratrækkes i det beløb, der efter omlægningen udbetales efter skat.
Her kan man downloade det pågældende regneark:
Som Regnearksfil:
Som PFD-fil:
Som Regnearksfil:
Som PFD-fil:
Faxe kommune har offentliggjort ansøgninger om opstilling af grupper af gigantvindmøller 2 forskellige steder i kommunen.
 Det omhandler vindmøller med kapacitet hver på omkring 3 Mwh der opstillet rager 120-150 meter op . (eller med højder der svarer til 5 rundetårne stilet oven på hinanden) .
- Det ene projekt ligger ved Tureby i Faxe kommune og omfatter 3-4 gigantvindmøller.
- Det andet projekt ligger ved Alslev i Faxe kommune og omfatter 3 gigantvindmøller.
Faxe kommune – Udviklingsenheden – har udarbejdet debatoplæg til hvert af de 2 projekter med indkaldelse af forslag og ideér.
- Disse debatoplæg synes nu at være postomdelt, dog formodentligt alene til beboere i umiddelbar nærhed af de respektive projekter.
- I debatoplægget anføres det, at alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder har mulighed for at komme med forslag og ideér til indholdet i miljøvurderingen, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.
- Sidste frist for forslag og ideér er 24. maj 2011 . (Denne frist er den 12. maj 2011 meddelt forlænget til den 22. juni 2011, begrundet i mangler ved udsendelse af debatoplæg vedrørende Tureby-projektet).
Debatoplæggene er således dels postomdelt i begrænset omfang og dels ligger de på internettet i PDF-format for offentlig downloads på Faxe kommunes hjemmeside på nettet.
- Begge debatoplæg viser angiveligt oversigtskort, der hidrører fra Google (et internationalt internetfirma, der laver internetkort). Dette er imidlertid ikke fuldt korrekt.
- Forsøger man at finde de arealer, der er angivet på “debatoversigtskortene” og sammenholder disse med de tilsvarende lokationer på Google’s internet-oversigtskort, så vil man kunne se, at kortene er efterbehandlede og disse vil dermed tilgodese et formål med oplæggene, der ikke synes at fremme åbenhed om de faktuelle forhold – med indsatte korrektioner og fortegninger af afstandsforhold m.m..
- Det kunne måske undre, hvis Google måtte have givet tilladelse til almindelig offentliggørelse af deres kort i rettede/tilpassede versioner, ikke mindst til postomdelte debatoplæg, når man henser til Googles vilkår for anvendelse af internetkortene.
- På konkret forespørgsel den 12. maj 2011 oplystes det fra den direkte ansvarlige for udformningen af Alslev-debatoplægget, Albert Countant fra konsulentfirmaet “Rambøll”, at der ikke forelå nogen tilladelse fra Google til i det hele taget at medtage oversigtskort med deres logo påført i offentligt anvendte publikationer.
- Ikke mindst for at kunne danne sig præcise overblik over, hvorledes de projekterede vindmøller er placeret i forhold til eksisterende ejendomme vil jeg anbefale, at man søger disse oplysninger direkte på de internetkort, der produceres og sættes vederlagsfrit til rådighed for alle af Google. Disse kan for de 2 projekter findes ved opslag på en “browser” således for henholdsvis Alslevprojektet og Turebyprojektet:
- For dem, der har hentet det gratis Google Earth program, vil de via de pågældende internetadresser kunne se kortene også med Google Earth og derved få flere faciliteter.
- Man kan derved få “målfaste” afstande fra eksisterende ejendomme til der, hvor det er skitseret, at de projekterede møller skal stå (efter debatoplæggene).
- og i det hele taget få et korrekt billede af placering af de eksisterende ejendomme for samlet bedømmelse af de projekterede vindmøllers eventuelle acceptable placeringer.
- I de udarbejdede debatoplæg er der over det anvendte oversigtskort indtegnet vindmøllernes placering samt skraverede felter for 600 meters afstand (4* vindmøllehøjde), som skal respekteres til beboelse. Uvist af hvilken grund er afstandsmarkeringerne fortegnet således, at det skraverede felt vises mindre end 50% af de faktiske afstande (dette er udfundet på grundlag af Google’s målangivelser for de kort, som de viser på internettet for de pågældende områder). Ved første øjekast er debatoplæggene afstandsangivelser så absolut misvisende, og det vil andet lig umiddelbart give det indtryk, at møllerne er placeret væsentligt længere fra beboelse, end tilfældet vil være, og det fremmer ikke troværdigheden til debatoplæggene.
- Der er således gode grunde til at den, der ønsker at sætte sig ind i de faktiske forhold, vælger at undersøge forholdene baseret på målfaste kort – Google er sikkert ganske fortrinligt dertil.
- Det kunne under alle omstændigheder nok være en ide til fremme af forståelse af, hvorledes de projekterede vindmøller placeres, at Udviklingsenheden i Faxe kommune fremlægger oversigter over hvor møllerne skal opsættes, og med en markering af det område fra disse, der iflg. lovgivningen bør holdes fri fra eksisterende ejendomme. dette fordi de i debatoplægget skitserede placeringer m.m. er stærkt fortegnede og derved er mere misvisende end vejledende. . Nu er Udviklingsenheden den 12. maj 2011 blevet gjort opåmærksom på forholdene, og det er så at håbe, at debatoplæggene revideres og fordeles uden manipulerede “lånte” oversigtskort og fortegnede afstandsbeskrivelser.
Der er ca. 35.000 borgere i Faxe, men om disse alle vil blive orienteret ved postomdelinger, eller det kun er de få borgere, der bor nærmest ved projekterne vides ikke på nuværende tidspunkt, men når der henses til den korte tidsfrist, der er givet offentligheden, så er det nok tvivlsomt, at Faxe kommune vil rundsende debatoplægget til samtlige husstande.
- Det vil i porto alene koste 6% af værdien af det økonomiske spin-off, som gennemførelsen af mølleprojekterne til tilføre kommunen af midler fra “grøn fond”.
- Det antages i dag (den 13. maj 2011) med betydelig sikkerhed at Faxe kommune har valgt at udsende de pågældende debatoplæg alene til de nærmeste naboer til de to vindmølleprojekter og ikke til kommunens ca 35.000 borgere.
Vindmøllerne på de to lokationer vil væsentligt komme til at præge naturen i meget store dele af kommunen, og det i sig selv burde medføre, at Faxe kommune gennemfører orienteringer og debatmøder, hvor samtlige borger i kommunen bør kunne deltage, da projekterne vil være af helt usædvanlig betydning for, hvorledes kommunens landskab vil kunne blive fremover.
Det vides nu den 13. maj 2011, at faxeborgerne så sent som den 10 maj 2011 bliver indkaldt til borgermøde om Alslev-projektet den 12. maj 2011, og det har sikkert haft sin betydning for, at der kun fremmødte omkring 100 borgere til det pågældende møde (sikkert i al væsentligt alene de lokale borgere i forhold til vindmølleprojektet)
Er du faxeborger, og har du ikke modtaget disse 2 debatoplæg fra kommunen, så kan du i henhold til debatoplæggene henvende dig til Udviklingsenheden, Faxe kommune, Haslev.
Tidsfristen for høringsrunden er, som anført ovenfor for,længet til den 22. juni 2011.
E-mail adresse: kommunen@faxekommune.dk.
Det vides på nuværende tidspunkt, at der af kommunen afholdes borgermøder om projekterne:
- Om Alslevprojektet, den 12. maj kl 19:00 i Tågerup Gl. Skole, Tågerupvej 29, Karise.
- Om Turebyprojektet, den 9. maj kl. 19:00 på Turebylille, Vordingborgvej 337, Tureby .
- Hvis man vil sikre sig siddeplads er det nok særdeles anbefalingsværdigt, at møde op i særdeles god tid, da der nok næppe er plads til blot 1 % at kommunens befolkning og ellers at man forsøger at foretage pladsreserveringer i god tid forinden. (Dette blev ikke aktuelt, da der formentligt var alt for få faxeborgere der i det hele taget nåede at se mødeindkaldelserne)
—
Erhvers- og kulturudvalget i Faxe kommune har igangsat forhåndsbehandlinger af sagerne, der for at kunne gennemføres skal medføre ændringer af lokalplaner m.m., en proces, der tager mange måneder.
Lovgivning på området – formenligt senest fra 2008 – muliggør placeringer af sådanne gigantvindmøller ikke kun i havområder men også i åbne landlige omgivelser, og de to ansøgte projekter er netop for opsætning på eksisterende landbrugsjord i kommunen.
Lovgivningen er tilrettelagt således, at der skal tages videst mulig hensyn til skades- og andre negative virkninger på forskellig vis for miljø, omliggende beboere, historiske og naturmæssige forhold m.m..
Lovgivningen er endvidere indrettet med indbygget tilskud, der afhænger af hvad sådanne vindmøller producerer, og dette tilskud opkræves hos samtlige elforbrugere i Danmark sammen med andre elafgifterne.
Ved hjælp af dette tilskud tiltrækkes de fornødne investorer, der kan opnå lønsomme virksomheder samtidig med, at der bliver spin-off penge til de kommuner, der får sådanne vindmøller opsat i deres kommune.
- Forholdene etableres således, at der åbnes muligheder for, at der kan ske lokale investeringer i vindmølleprojekterne for op til 20% af den fornødne kapital.
- Dette er nok slet skjult for at fremme positive lokale holdninger til vindmøllerne. Det lokale islæt er næppe nødvendigt for at tiltrække tilstrækkelig investeringskapital til sådanne vindmøller, da investorer nok skal finde projekter hvor der kan etableres god lønsomhed.
- Sådan har landspolitikerne imidlertid valgt at strikke lovgivningen sammen med fortrinsstilling for lokale investorer i møllelaugene, og dette forhold kan naturligvis være medvirkende til, at sådanne lokale investorer vil have særinteresser i at projekterne gennemføres og dette i sig selv kan smitte af på hvorledes projekterne omtales af borgerne.
Økonomien for jordejerne, de beboere, der får gene ved projekterne og for kommunen.
- De to projekter vil sikkert betyde indkomst for et par storlandmænd ved afhændelse af jordarealer og tilkørselsforhold til de to grupper af vindmøller, eller måske i alt 2 mio. kr.
- Går projekterne igennem, vil Faxe kommune kunne se frem til, at der kommer omkring 1,5 mio. kr. i kommunekassen, der kan anvendes til forskellige projekter i kommunen (fra “Grøn Fond”).
Man eksproprierer ikke i sådanne sager. Dette begreb synes behændigt at være ændret til, at man yder værditabskompensation til dem, der søger derom og som kan påvise påførte gener.
- Økonomien for projekterne er indrettet således, at der er midler til at yde sådanne kompensationer, så på en måde betales disse værditabskompensationer via de tillæg som alle elforbrugere betaler pr. forbrug af Kwh..
- Økonomien bæres af samtlige elforbrugere i Danmark, og det bør ved placeringer af vindmøllerne prioriteres, hvor møllerne bedst muligt kan opstilles uden at genere omgivelserne og for bedst mulig udnyttelse af vindenergien.
- Værditabssager afgøres af en taksationskommission bestående af et par ejendomsmæglere samt af en dommer, og deres kendelse kan ikke appelleres, men indbringes for de almindelige domstole.
- Foreliggende data om hidtidige afgørelser synes at vise, at det ikke er nogen lukrativ sag at få værditabskompensation, og visse ellers berettigede vil simpelt hen ikke få deres kompensation fordi denne måtte være på mindre end 1% af ejendommens værdi.
- Det er hævet over enhver rimelig tvivl, at placeringer i havområder i havvindmølleparker er placeringer, der giver bedst udbytte i forhold til investering, men som også giver mindst gene for naboer.
- Dette burde føre til, at man fortrinsvis fylder op på mulige egnede lokationer i vådområder, for så eventuelt senere at finde placeringer på land i takt med, at der måtte være behov for mere plads, end hvad der er mulighed for til havs.
- Der er tilsyneladende endnu ikke for de pågældende projekter foretaget undersøgelser af, at der ikke bedre og mere skånsomt kunne have været planlagt vindmøller andet sted og ikke midt på landbrugsarealer og mon ikke, at ansøgningerne mere er baseret på beregninger af, at økonomien må antages at være tilpas lukrativ for de potentielle mølleejere, selv ved placering der vindmøllegeografisk er i mindre egnet område.
- Det ville nok have været formålstjenligt, hvis der i forbindelse med ansøgning om den slags projekter blev fremlagt dokumentation for, at placeringen af møllerne det pågældende sted også er bedre rent teknisk set og med mindst mulig gene for borgerne i forhold til de andre lokationer, der er udlagt af det offentlige som mulige for sådanne vindmåller.
Nu skal Faxe kommunes politikere så tage stilling til, om de vil have 3 vindmøller hver på 150 meter i højden, plus nogenlunde lignende 3-4 i 120-150 meters højde i en anden gruppe liggende midt i kommunens landbrugsarealer.
- Det første af disse projekter dukkede allerede op i sidste århundrede og Amtet, der dengang havde en bestemmende indflydelse, valgte at komme med indsigelse blandt andet på grund af at landskabet blev skæmmet.
- Dengang var der ikke tale om 3 vindmøller hver på 150 meter totalhøjde men 3 vindmøller på 80 meters totalhøjde (eller ca. dobbelt så høje).
- Projektet blev opgivet af kommunen i 1998 og herom mere senere.
De beboere, der vil blive påført gener ved projekterne:
- Hvorledes forholdene er med naboer i det projekt, der ligger i Tureby, ved jeg ikke, men en hel landsby med ca. 25 husstande plus kirke i Alslev vil blive berørt af de tre 150 meter høje vindmøller, der opsættes mindre end ca. 700 meter vest for nærmeste ejendom i landsbyen, og som vil give både støjgener og skyggekastninger over landsbyens beboere.
- Eventuelle kompensationer vil projekterne skulle yde efter særlige regler, og under alle omstændigheder så vil der være flere familier, som vil blive direkte berørt, og det for at vedkommende 2 gårdejer kan få sig en fortjeneste ved salg af jord på måske 2 mio. kr. og kommunen kan sikre sig omkring 1,5 mio kr.
- Mere derom senere.
Iflg. mødereferat af 28. 3. 2011 fra Erhvervs- og kulturudvalget anføres blandt andet :
- Ansøgning om 130 meter høje Vindmøller ved Alslev.
- Økonomiske konsekvenser: Ingen.*)
- Ansøger har oplyst, at de er indstillet på at bidrage til fremme af planprocessen via sin rådgiver, Rambøll.
Kommunen vil derved overlade en del af planprocesserne til konsulenter og andre udenfor kommunen.
*) Faxe kommune vil som spin-off fra projekterne kunne se frem til at modtage ca. 1,5 mio kr. fra “Grøn Fond”, hvilket dog ikke nævnes i det offentliggjorte mødereferat, der tvært imod meddeler, at der ikke vil være økonomiske konsekvenser..( Se den indsatte afskrift af pågældende mødereferat på særskilt side)
—
Skal det lykkes for ansøgerne at få Erhvervs- og kulturudvalget til at anbefale at de to projekter realiseres?
- Kommunen får hjælp til sagsbehandlingen af aktørerne indenfor vindmøller. (Hjælper med at føre pennen ?)
- Kommunen får ca. 1,5 mio. kr. fra “Grøn fond”, når projekterne måtte realiseres.(Et ja= 1,5 mio kr. )
- Kommunen vil kunne få en vis øget skatteindtjening fra de to jordarealsælgere, men ikke de helt store beløb og måske tabe skatteindtægter fra borger, der måtte vælge at fraflytte kommunen som følge af vindmøllerne.
- Kommunen vil ikke få merbeskæftigelse, med mindre det skulle komme fra rundvisning til gigantvindmøllerne
 .
- Kommunen vil uden at gøre noget særligt kunne smykke sig med at komme blandt de kommuner, der på en måde kan bidrage med alternativ energi til dækning af, hvad måske 1/3 af kommunens borgere bruger af elektricitet, selv om placeringerne af møllerne kunne være langt bedre og langt mere lønsomme andre steder (f. eks. i havvindmølleparker), og måske står vi overfor helt andre alternativer for fremskaffelse af grøn energi, der ikke vil være til gene for befolkningen ( f. eks. solceller).
men bør disse forhold kunne holde til at projekterne skal godkendes?
- Det er ikke kun positivt, at vindmøllekonsulenter m.m. inddrages for deltagelse i sagsbehandlingen, da uvildigheden let kan lide derved.
- Det, at borgerne tilsyneladende ikke ønskes orienteret gennem rundsendelse af debatoplæg til samtlige husstande i kommunen, synes at antyde, at projekterne ikke på forhånd vurderes at have borgernes interesse, eller også at en sådan eventuel interesse ikke ønskes stimuleret. Dette har kommunens forvaltning imidlertid sikret sig at kunne gøre jfr. mødereferat fra Erhvers- og kulturudvalget den 28. marts 2011.
- Det, at placeringer af vindmøllerne på indsatte oversigtskort i debatoplæggene er stærkt fortegnede, egner sig til at bibringe læserne det ukorrekte indtryk, at placeringerne sker langt fra beboede områder.
- Det, at der ligger ca. 1,5 mio. kr. som gulerod til kommunen, hvis projekterne bevilges, skal man nok ikke se væk fra. Det vil sikkert passe kommunen ganske godt, hvis der kommer sådanne penge, som kommunen fremover kan anvende til projekter i kommunen.
- Heldigvis er der i lovgivningen taget højde for, at de naboer, der måtte generes af de planlagte vindmøller kan søge en offentlig instans om kompensation og, at det er opstillerne af vindmøllerne, der skal betale disse kompensationer.
- Der er imidlertid absolut ikke tale om, at kompensationsreglerne vil forgylde de generede naboer.
- Kompensationer under 1% af en given ejendoms værdi udbetales ikke (vurdering 2 mio kr. vil med 1%-værdiforringelse skulle udløse kompensation på 20.000 kr. skattefrit. Den falder imidlertid væk som for lille at udbetale).
- Bor ansøgeren længere væk end 4 gange højden af den givne vindmølle ( 4*150=600 meter), skal ansøgeren betale en ansøgningsafgift på 4.000 kr. (Dette uanset, at der i andre tilfælde er set adskillige sager, hvor der er udbetalt kompensationer også til naboer udenfor disse 4 gange højdeafstand til vindmøllen.).
- Ansøger man ikke indenfor en kort ansøgningsfrist så bortfalder kompensationsmulighederne. I øjeblikket synes det ikke oplyst fra kommunens side, hvornår denne frist udløber.
- Kompensationssystemet synes næppe at efterlade kompenserede og afviste, der vil sende projekterne og ikke mindst de beslutningstagende politikere særligt varme tanker.
- Nu er valget af placeringer i Faxe kommune langt fra optimalt, og samfundet har udpeget potentielle andre steder, hvor der mere optimalt kan opstilles sådanne gigantvindmøller også uden, at der kan påføres ulemper for naboer. Hvis dette ikke er tilfældet, så burde ansøger fremlægge dokumentation derfor.
- Endelig udtalte amtet i 1998, at placering af dengang 3 vindmøller i Alslev af 80 meters højde ville være skæmmende for landskabet, og blandt andet derfor besluttede Faxe kommune at opgive sagen. I dag 15 år efter ansøgningen, dukker projektet atter op, efter at have været forsøgt gennemført hele to gange i mellemtiden, og det stort set med samme placering, men med 150 meter høje vindmøller(totalhøjde).
- De tidligere projekter skulle angiveligt fremgå af de 3 forslag til lokalplan: 444-13, 444-15 samt 444-18)
- Vil de ca. 3/4 mio. kr. som lovgivningen i mellemtiden binder i halen på det genfremsatte projekt som midler til andre projekter i Faxe kommune få politikerne til at se møllerne gennem nye briller?
Disse forhold taget i betragtning burde få de ansvarlige politikere i Faxe kommune til at åbne ørerne for hvad kommunens borgere har af meninger om de pågældende projekter.
Kommunens inddragelse af borgerne i sagsbehandlingen:
- Fra kommunens side er der som anført rettet henvendelse til nogle beboere fra de to lokalområder, hvor møllerne er planlagt opstillet, med henblik også på orienteringsmøde,
- ellers er der mig bekendt kun fra kommunens side offentliggjort, at den har fået de pågældende ansøgninger uden, at der er givet nogen som helst forklaring på, hvad projekterne kan og vil betyde for kommunen og dens borgere.
- Det er naturligvis positivt, at kommunen søger kontakt med beboerne i nærområderne, men der skulle det nødigt stoppe, da samtlige borgere i Faxe bør underrettes om projekterne og ikke kun ganske få.
—
Er det i det hele taget nye ansøgninger, eller har Faxe kommune tidligere behandlet ansøgninger fra samme jordbesiddere, altså “ny vin på gamle flasker”?
Faxe kommunes teknik- og miljøforvaltning skrev den 6. februar 1998 om Forslag til lokalplan 400-13, Vindmøller ved Alslevgård bl. andet:
- at Storstrøms Amt gjorde indsigelse mod forslaget. Amtet mente, at lokalplanforslaget ikke var i overensstemmelse med regionplanen,
- at amtet i den nuværende regionsplan ikke har åbnet for opførelse af vindmøller i området med en navhøjde på 60 – meter samt,
- at amtet mente, at vindmøller i den højde vil dominere landsskabet, herunder bl. andet også til Alslev Kirke.
Med det som begrundelse meddeler Faxe kommune så den 6. februar 1998, at de har opgivet at gennemføre lokalplanen.
Der er nu forløbet 13 år siden de “kun” 60 meter høje vindmøller på Alslevgårds jorder blev nægtet.
Amterne er i mellemtiden væk, og sådanne sager henhører nu direkte under kommunerne.
Nu dukker der så atter en tilsvarende ansøgning op fra ejeren af Alslevgård, men denne gang for 3 vindmøller på højder ikke på 80 men på hele 150 meter i totalhøjder, og samtidig ansøger en anden storlandmand om et tilsvarende projekt andet steds i Faxe kommune.
I mellemtiden er der kommet en lov på området i 2008, der fastlægger vilkårene for sådanne vindmøller, og herunder også for, at de fortrinsvist skal placeres for mindst mulig gene at omgivelserne.
Hvis 60 meter høje vindmøller (til vingenav) ville skæmme landskaberne i 1998, som Amtet lagde til grund for sin indsigelse, hvad ville 150 meter (totalhøjde) så ikke have skæmmet dengang?
Møllerne er i udseende og i afgivelse af støj og skyggekast ikke blevet mindre skæmmende for landskaberne, og det vil nu være spændende at se, om Erhvers- og kulturudvalget i Faxe ser på forholdene med helt andre briller eller sådan, som Amtet gjorde ved deres indsigelse i 1998?
Landskaberne som sådan har næppe ændret sig signifikant i disse 13 år.
Hvad mener faxeborgeren ?
Afslutning:
Her er der en kommunalsag, der kan komme til at vise, i hvor høj grad at befolkningen i en kommune vil /får lov til at forholde sig solidarisk om projekter, som kommunen faktisk slet ikke har behov for at få på deres jord og som desværre generer en del medborgere på en vedvarende måde uden, at der er væsentlige økonomiske interesser på kommunalt plan i projekterne.
- Vil kommunen søge at holde orienteringen alene overfor dem, der alligevel vil rette henvendelse om projekterne, nemlig de borgere, der måske vil være berettigede til at få skadevirkninger,
- eller vil kommunen åbent og fyldestgørende fremlægge projekterne for samtlige borgere i kommunen, med de positive og negative effekter, som disse må antages at få især for de naboer der vil bo tættest ved vindmøllerne.
- Det må de nærmeste måneder vise.
- Personligt synes jeg, at kommunen i en sådan sag burde indkalde til store borgermøder i Faxehallen, hvor problemstillingerne godt og grundigt kan blive belyst og, at Erhvervs- og kulturudvalget derefter grundigt vil lytte til hvad borgerne mener.
- Dette ikke mindst, da projekterne så absolut ikke er nogen nødvendighed for kommunen, og da projekterne vil skade flere af kommunens borgere.
- Uanset at det ikke kaldes ekspropriation, så vil pågældende projekter medføre sådanne i form af påførte værdiforringelser ved støj og skyggekastninger.
- Faxeborgerne skylder de medborgere, der rammes af de negative virkninger af sådanne projekter at medtænke dette samtidig med at medtænke, at Faxe kommune bortset fra at kunne opnå måske 1,5 mio. kr fra Grøn Fond ikke har nogen økonomisk interesse i projekterne, der endda bedre kunne ligge andre steder i landet.
Der synes at mangle sikre måleresultater, der underbygger, at afstanden fra møllerne generelt bør holde sig udenfor 4 gange møllernes totalhøjde. Usikkerhed derom burde gøre det betænkeligt med sikkerhedsafstande på 600 meter for 150 meter høje vindmøller.
(opdateret 13. maj 2011)
|
|
Recent Comments